Menneskers liv er en afspejling af den natur, der omgiver dem. Den har formet hele menneskehedens historie, og dens generationshukommelse bæres i den kollektive ubevidsthed af os alle. I Konice, i Drahany-højlandet, i Konice-området, overalt er der en skov, som er indpræget i folks liv, uden at de selv kan nævne den.
RUNARZ
Runářov



Runářov. Runarz. En rune, et emblem, et mere magisk symbol end et bogstav i alfabetet. Runarz blev grundlagt af en mand, som vi kun kender hans navn: Runarz, en der handler med runer.

Hele området er blevet affolket siden slutningen af det nittende århundrede. Da det ikke længere er attraktivt at arbejde i skoven og på markerne, er de unge mennesker taget andre steder hen for at bo. Sådan har det altid været. Folk kom, brændte skoven, såede markerne, byggede huse. Og så gik de, og skoven kom tilbage.


Folk rejser. Er det en god ting? Er det dårligt? Det er, det er bare ligesom skoven. Man skærer det ud, man går, og så kommer det tilbage. Stjernerne, de blev. Når solen går ned, lyser himlen over Runarov op. Det er stille og dybt, som fortiden, hvor alt forsvinder.

Runarov er et sted i tiden, i rummet og i skoven. Et sted i skovens verden, hvor skovens sind hersker, og hvor mennesket kun er midlertidigt og kortvarigt. Måske er det det, som Runar engang søgte, en magiker, der forsøgte at trænge ind i skovens hukommelse på en menneskelig måde. Træerne med hans runer lever ikke længere, men det, som runemanden forsøgte at finde, er der stadig.


RUNÁŘOV | PROSTĚJOV DISTRIKT
121 INDBYGGERE | 92 HUSE
SKOV | STILHED | STJERNER